Næsten enhver vare beskyttes og transporteres i et samlet emballagesystem bestående af en primær, en sekundær og en tertiær emballage.

 

Med primær og sekundær emballage menes den salgsemballage varen umiddelbart indpakkes i og sælges med. Det kan f.eks. være en tandpastatube i fleksibelplast indpakket i en kartonemballage.

 

Med tertiær emballage menes den transportemballage, der muliggør, at et parti varer kan transporteres fra vareproducent til detailhandel. Tandpastatuberne i plasttube og karton vil typisk være pakket 100 stk. sammen i en karton- eller bølgepapkasse. 100 kasser vil typisk være pakket på en træpalle og holdt sammen med en plastfolie (fleksibel emballage).

 

Det er sammensætningen af det samlede emballagesystem, der sikrer, at varen beskyttes ordentligt og transporteres hensigtsmæssigt. Det er også det samlede emballagesystem, der skal ses på, når miljøprofilen skal vurderes. En spinkel primær- og sekundæremballage (salgsemballage) med et reduceret materialeforbrug kan forsvares, hvis den indgår i en kraftig tertiær emballage (transportemballage), der kan optage de påvirkninger, varen kommer ud for undervejs fra vareproducent til forbruger.




 

EmballageIndustrien | Nørre Voldgade 48 1. | 1358 København K. | Tlf. 33 91 38 00 | Fax: 33 91 96 01 | info@emballageindustrien.dk